Menneskene

DK Blisbjerg drives primært af mig, Britt Lisbjerg, med daglig assistance fra mine to fantastiske børn, Ludvig og Elvira, der hjælper med nus, pleje og leg. Kattene lever i huset sammen med os, stjæler vores sofaer og senge og spreder deres legetøj ud over hele huset. Vi morer os over kattenes seneste påfund og bekymrer os over deres genvordigheder, når de opstår.

Skovkattene

Vores liv med den norske skovkatte startede på en udstilling i Køge afholdt af Racekatten i 2015. Vores lille familie havde besluttet os for at få kat, og det skulle være en racekat, så vi kendte dens temperament, og var vant til at leve indendørs, da vi boede i lejlighed på 2. sal. Da Elvira kun var 4 år på daværende tidspunkt, skulle det også være en race med robust sind, der ikke lod sig gå på af mindre børn og besøgende legekammerater. Samtidig havde jeg en drøm om en race med lang, lækker pels.

Vi mødte mange søde opdrættere, der lod os kæle og mærke deres katte. Vi så mange slags racer, men da vi mødte ungkatten Werner, en flot sort-sølv skovkattehan, var vi helt solgt. Da vi kom hjem gik jagten i gang. Vi besøgte flere opdrættere, og endte med at finde en dejlig sort-sølv hunkilling hos samme opdrætter, DK Vikats, som ejede Werner fra udstillingen i Køge. Werner var endnu for ung til at få killinger, men Det Elektriske Kuld var også skønt, og vi endte med at få lov at købe Lumen, som vi omdøbte til Lulu.

Efter 3½ år mistede vi Lulu. Stor var sorgen, og tom var lejligheden bagefter. Vi måtte have en ny. Skulle det stadig være en skovkat? Den skulle i hvert fald ikke være sølvgrå som Lulu. Og måske ville det være bedre med 2? Vi kiggede lidt på Maincoons for at få en rigtig stor kat, men vendte hele tiden tilbage til skovkatten. Det kunne ikke være anderledes og en måned senere fandt vi Merah og Mexi hos DK Julle-Kris og snart var vi skovkatte-ejere igen. Og denne gang 2 killinger samtidig til at bringe liv og sjov i familien. Det var en dejlig tid.

Da Mexi og Merah blev ældre og mere dovne, fik jeg lyst til at få killinger selv. Jeg tænkte over det længe. Det skulle gøres på den rigtige måde og med den rigtige kat. Jeg begyndte derfor på Felis Danicas Diplomuddannelse for katteopdræt og tog i efteråret 2021 Norsk Skovkatterings "Skovkattekørekort" - et heldagskursus om sygdomme, genetik, opdræt og udstilling specifikt rettet mod den norske skovkat. Samtidig begyndte jeg at se mig om efter en fertil hunkilling. Jeg var sikker på, at det skulle være en tortie, som jeg har et blødt punkt for, og at det skulle være en killing, der levede mest muligt op til racens standard, og samtidig var kælen og fuld af selvtillid.

Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle få mine ønsker opfyldt så hurtigt og så perfekt, men pludselig var hun der bare - DK Fyrendals Gurli Gris. Gurli gik lige i hele familiens hjerter med det samme, og vi er så lykkelige for, at vi fik lov at tage Gurli med hjem som vores stammor til det kommende avl.

Her i huset lærer kattene, at de ikke må være på køkken- og spiseborde (når vi ser det), og at kradse i deres kradsemøbler i stedet for i tapetet. Ellers er der ikke så mange regler for vores katte. Maden består af tørfoder med højt kødindhold uden kornprodukter suppleret med lidt tun eller vådfoder samt frisk fars, eller kogt fisk, når det også står på menneskenes menu.

Opdrættet

Gurli er en meget slank ung hunkat og det er for tidligt at sige så meget om hendes pels som udvoksen hun, men hun kommer af nogle linjer med store skovkatte, der er typiske for standarden. Hun kan være bærer af fortynding, da der er adskillige med denne farvevariant i hendes stamtræ. Jeg vil gerne opdrætte store, racesunde katte med et kærligt, robust sind og med mangfoldige farver og udtryk. Jeg håber derfor at finde en stor sort sølv fertil hankat med et roligt, kærligt sind og masser af selvtillid, som kan mødes med Gurli. Med tiden håber jeg at kunne udvide med en avlspige, der bærer sølv, så jeg kan bevare mangfoldigheden i de fremtidige kuld.